Bilen »
Type: |
Aston Martin Vantage GTE |
Kørere: |
Kristian Poulsen, Allan Simonsen, Christoffer Nygaard |
Løb: |
2013 24h Le Mans |
Resultat: |
Udgået |
Særlige bemærkninger
Le Mans 2013 var ikke mange minutter gammelt før tragedien, som kom til at kaste sin skygge over hele løbet, indtraf.
Det så ellers så lovende ud inden løbet. Den 'danske' Aston Martin med Allan Simonsen, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen var overbevisende hurtigst i GTEAm i kvalifikationen og det lå i luften at teamet var blandt favoritterne til at vinde deres klasse.
Allan Simonsen understregede favoritværdigheden ved at lægge sig i spidsen for GTEAm og med det samme begyndte han at trække fra de øvrige i klassen. Men kun 9 minutter inde i løbet tabte han bilen på vej ud på Mulsanne langsiden og ramte autoværnet lige netop på et sted, hvor et stort træ stod lige bag autoværnet, som derfor ikke kunne give efter og afbøde stødet.
I lang tid kom der ingen meldinger om Allan Simonsens tilstand og der gik næsten to timer inden de værste anelser blev bekræftet - Allan Simonsen var omkommet.
Modellen »
Fabrikat: |
Spark |
Modelnummer: |
S3784 |
Af en eller anden grund leveres modellen uden kørernes navne på taget ovenfor dørene. Man skal dog ikke fortvivle, for i en lille pose under modellens kasse ligger et lille ark med decals, så man selv kan monterer kørernavnene korrekt. Dette er gjort på billederne af modellen her.
|