Bilen »
Type: |
Honda NSX GT3 |
Kørere: |
Christina Nielsen, Jens Reno Møller |
Løb: |
2019 FIA Motorsport Games GT Cup |
Resultat: |
Kom ikke til start i finaleløbet (Nummer 2 i kvalløb 1 - Nummer 15 i kvalløb 2)Resultat |
Særlige bemærkninger
Christina Nielsen og Jens Reno Møller udgjorde det danske hold i GT3 cuppen i 2019 udgaven af FIA's Motorsport Games. Og det viste sig snart, at de to var et rigtigt godt bud på en medalje til Danmark.
Første kvalifikationsløb blev en kaotisk affære, som en overgang måtte stoppes pga. kraftig regn. Inden regnen havde Jens Reno Møller kørt bilen op på 4. pladsen, hvorefter Christina Nielsen overtog rattet og kørte bilen videre frem i spidsen af løbet. Til allersidst måtte hun dog slippe en enkelt bil forbi, men en andenplads var et fantastisk resultat.
Desværre gik det knap så godt i andet kvalifikationsløb, som var tilsvarende kaotisk grundet kraftig regn. Christina Nielsen nåede kun at køre to omgange uden safetycar inden løbet blev stoppet, hvorefter Jens Reno Møller kom i bilen. Sidst i løbet havde han en mindre kollision med en konkurrent, hvilket betød danskerne sluttede som nummer 15.
Men værre var det, at bilen havde fået beskadiget køleren i kollisionen og derefter havde skadet motoren. Det betød, at det danske hold var nødt til at trække sig forud for hovedløbet, hvor de ellers skulle have startet som nummer 6 og dermed havde en god udgangsposition til at kæmpe med om medaljer.
Modellen »
Fabrikat: |
Spark |
Modelnummer: |
S6321 |
|