Kørere »

Kristian Kolby

--- 2000 Le Mans

Kristian Kolby »

Kristian Kolby - 2002

Fødselsdag:9. oktober 1978
Hjemmeside:Ingen

Kristian Kolby begyndte sin motorsportskarriere så tidligt, som det på daværende tidspunkt kunne lade sig gøre. Det var som 10-årig og naturligvis i en go-kart.

"Tidligt" er i det hele taget været et ord, som beskriver Kristian Kolbys motorsportskarriere ganske udmærket. Han var nemlig ikke mere end 16 år, da han skiftede til bilklasser. Det kunne dengang ikke lade sig gøre at køre bil så tidligt i Danmark, så debuten skete i Formel Vauxhall i England, hvortil familien Kolby var flyttet.

I 1995 kørte Kristian Kolby med om det britiske mesterskab i Formel Ford 1800 og gjorde så stort et indtryk, at han efter sæsonen blev kåret som den mest lovende, unge kører. Det var rigtigt set, for allerede året efter vandt Kristian Kolby det britiske mesterskab.

Karrieren gik videre via Formel Renault til britisk Formel 3, hvor han i 1999 sluttede som en samlet nummer 4 i mesterskabet. I 2000 avancerede han til Formel 3000 og havde også sin debut i 24 timers løbet på LeMans - begge dele dog uden større succes.

I 2001 forsøgte Kristian Kolby sig i USA, hvor kørte Indy Lights mesterskabet. Det blev til en enkelt sejr på vej til en 8. plads i mesterskabet, men selv om han også kørte Ascari i 12 timers løbet på Sebring året efter, så bed han sig ikke fast på den amerikanske racingscene og efter enkelte løb i Formel 3000 i Europa sidst på sæsonen, indstillede Kristian Kolby sin racingkarriere.

Danskerbiler.dk © 2007