Bilen »
Type: |
ISO Williams FW |
Kører: |
Tom Belsø |
Løb: |
1974 Formel 1 (4 løb) |
Resultat: |
Ingen mesterskabsplacering (0 point) |
Særlige bemærkninger
I 1974 fik Tom Belsø muligheden for at køre 5 løb hos Frank Williams Formel 1 team. Men Williams var langt fra de højder, som teamet skulle nå nogle få år senere og muligheden for at køre skulle snart vise sig snarere at blive en kamp for at køre.
Pengene var endog meget små hos Williams og det begyndte snart at tyde på, at Frank Williams havde øjnet, at der kunne spares i budgettet, hvis Toms bil ikke kørte mere end absolut nødvendigt.
Således havde Tom meget svært ved at få tildelt de rigtige kvalifikationsdæk, så han i to løb ikke lykkedes at kvalificere sig, mens han i årets første løb måtte udgå allerede i selve starten, da koblingen meget belejligt gav op inden bilen overhovedet var kommet over startstregen.
Kun i det svenske Grand Prix lykkedes det for Tom både at kvalificere bilen og også komme i mål med det. Endda på en 8. plads, som dengang dog var udenfor VM-pointene, som kun blev uddelt til de 6 første. F1 eventyret sluttede før tid.
Da Tom til sit 4. løb endnu engang ikke kunne opnå de rigtige betingelser i kvalifikationen forlod han teamet.
Modellerne »
Fabrikat: |
Spark |
Modelnummer: |
S4040 |
Spark leverer Tom Belsø's racer i et meget politisk korrekt udseende uden reklamer for et meget kendt tobaksprodukt. Den ser således lidt fattig ud, men heldigvis er der hjælp at hente, hvis man kigger under kassen til bilen. Der er der nemlig tapet en lille pose fast, som indeholder et lille udvalg af 'forbudte' logoer, som man selv kan montere på modellen.
Fabrikat: |
Spark |
Modelnummer: |
S4040 |
Selv om man benytter sig af de tobakslogoer, som Spark leverer til modellen, ligner den ikke helt den bil, som Tom Belsø kørte på Anderstorp. Der mangler et 'ISO' mærke på fronten, men mest markant mangler også de to store hvide felter ovenpå sidekasserne. I tidligere løb var bilens startnummer monteret her, men det var flyttet op på luftindtaget. Man havde dog ikke fjerne de hvide baggrundsfelter. Disse mærker følger ikke med modellen, så her må man selv i gang.
|