|
Bilen »
Type: | Opel Vectra |
Kører: | Kurt Thiim |
Løb: | 1997 STW |
Resultat: | Nummer 18 |
Særlige bemærkninger
I STW-klassen blev Kurt Thiim genforenet med Zakspeed-teamet, som han i DTM tidligere havde høstet store triumfer for. Samarbejdet i STW blev dog af kort varighed, da Zakspeed allerede først på sæsonen ragede uklar med Opel omkring hvor stor en rolle teamet skulle spille i udviklingsarbejdet på raceren.
Zakspeed trak sig derfor ud af STW og Kurt Thiim stod derfor allerede efter få løb uden arbejdsgiver. Imidlertid blev de to biler, som Zakspeed skulle have indsat i serien, i stedet placeret hos de to tilbageværende Opel teams - Holzer og SMS. Kurt Thiim fulgte med og skiftede henover resten af sæsonen imellem de to teams, så han derved kom til at køre for samtlige STW Opel-teams i løbet af én sæson.
Modellerne »
Fabrikat: | Onyx |
Modelnummer: | XT065 |
 
Fabrikat: | Onyx |
Modelnummer: | Ombygget |
Særlige bemærkninger
Denne model viser bilen i en senere udgave, hvor der reklameres for den nye Opel Astra. På plasticpodiet står der Zakspeed, men det er fordi ombygningen er baseret på den gule Zakspeed-Opel. Denne bil blev i virkeligheden indsat af SMS-teamet.
 
Fabrikat: | Onyx |
Modelnummer: | Ombygget |
Særlige bemærkninger
Denne model viser den bil, som Kurt Thiim kørte for Holzer-teamet. På plasticpodiet står der Zakspeed, men det er fordi kassen til modellen stammer fra den gule Zakspeed-Opel.
Modellen har iøvrigt givet mig anledning til lidt hovedbrud. Jeg købte den for en slik på eBay sammen med et par andre Onyx-touringcars. Alle bilerne har åbenbart været på udsalg, da der på kasserne var en skrigrød prislabel påtrykt "Sonderpreis 15 EUR". Det, som under mig, er at Onyx - mig bekendt - aldrig har produceret netop denne version af Kurt Thiims racer. Ydermere er der - igen mig bekendt - heller ikke fremstillet et decalsæt, så man kan ombygge en bil til denne version. Der er heller ikke meget, der tyder på en ombygning for både de grå tern, flere af logoerne og "Thiim" på vinduet er ikke decals. Det er trykt på og det er ikke lige noget, man gør selv. Og hvorfor skulle en pænt udført ombygning havne blandt udsalgsmodeller?
Jeg har jagtet danskerbiler siden år 2000 og denne er den eneste jeg har set af sin slags i al den tid. Det kunne være spændende at finde ud af, hvor den kommer fra. Har du set en tilsvarende - eller ved du noget om denne version, så kontakt mig via kontaktsiden.
|
|