Basis »
|
Benny Simonsen - 2018 Goodwood
|
Benny Simonsen vil nok altid stå lidt i skyggen af sin bror, Allan Simonsen, der på tragisk vis blev dræbt under Le Mans i 2013. Men det giver god mening at drage Allan Simonsen ind i billedet, for Benny Simonsens karriere minder meget om hans brors.
Efter at have kørt go-kart i Danmark søgte Benny udenlandsk og ganske som sin bror fik han stille og roligt opbygget et navn i langdistance- og GT-kredse langt fra Danmark. Det er sket helt udenfor det danske mediebillede, hvor selv den dedikerede motorsportspresse ikke har levnet ham mange ord. Noget som Benny selv har forklaret undertegnede nok skyldes at - "Jeg er nok ikke særlig god til at fortælle, hvad jeg går og laver."
Det har nu ellers ikke været så ringe endda. Selv om han ikke - som Allan Simonsen - er kommet ind hos et fabriksteam, har han skabt sig et navn blandt private teams i Asien, hvor han har kørt i en længere årrække.
Som et lille kuriosum har han også arbejdet som testkører for intet mindre end Rolls Royce, hvor han har medvirket til at sikre at deres 'Black Badge' udgaver har køreegenskaber, som man måske ikke lige forventede sig at det statelige mærke. Således blev han i 2018 sat til at vise en Rolls Royce Dawn 'Black Badge' frem til Festival of Speed på Goodwood, hvor han til speakernes store jubel ikke lagde fingrene imellem da den store slæde skulle fyres op ad bakken.
Antal modeller: 1 Antal byggesæt: 0
|