Kørere »

Frederik Vesti

--- 2022 F1 Test

--- 2023 F1

--- 2024 Le Mans

--- 2024 Spa 24H

Frederik Vesti »

Fødselsdag: 13-1-2002

Som så mange indenfor motorsporten kom Frederik Vestis interesse for motorsport ikke fra fremmede. Hans far - Peter Vesti - blev dansk mester i rally tilbage i 1998, men skiftede siden til at køre baneløb og det var da også i karting Frederik Vesti fik sin debut som 10-årig i 2012.

I 2014 blev han dansk mester i KFJ-klassen og derefter kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme over i en formel-racer. Det kunne lade sig gøre som 14-årig i dansk Formel Ford, hvor han fik en 4. plads i mesterskabet i sin første sæson. Næste år avancerede han til Formel 4, hvor han blev nummer to i det danske mesterskab til trods for, han ikke kørte alle løb. Han var nemlig allerede på vej til udlandet og kørte de næste år Formel 4 løb i både Tyskland, USA og Italien.

Hans gennembrud kom i 2019, hvor han kørte - og vandt - Formula Regional European Championship. En regional serie for Formel 3 biler og dermed et naturligt trin imod FIA Formel 3 mesterskabet, som han rykkede op i til 2020 sæsonen. 2 sæsoner her resulterede i to 4. pladser i mesterskaberne og en tur videre til FIA Formel 2. Her satte Frederik Vesti virkelig sit præg på 2023-sæsonen, hvor han med 6 sejre lå til at vinde mesterskabet, men måtte se sig slået til sidst efter en uhyre tæt kamp.

Samme år mundede en længere tilknytning til Mercedes F1 teamet også ud i, at han blev officiel test og senere reservekører, samt ikke mindst kom til at tilbring mere og mere tid i teamets F1 simulator. Han har testet Mercedes F1 racere ved flere tilfælde, men muligheden for at køre løb i F1 er indtil videre ikke kommet. I stedet har han holdt formen ved lige siden 2023 ved at køre forskellige sportsvognsløb inden han i 2025 blev fast kører for Cadillac.

Antal modeller: 4
Antal byggesæt: 0

Danskerbiler.dk © 2007