Oliver Rasmussen »
|
Oliver Rasmussen - Le Mans 2022
Foto: Morten Alstrup
|
Oliver Rasmussens vej ind i motorsporten var ikke helt, som man normalt hører det. Hvor far ofte stopper sønnen i en go-kart som 6-årig (eller tidligere), så opdagede Oliver selv karting igennem en ven i den relativt sene alder af 12 år. I begyndelsen kørte han kun på hobbyplan for sjov udenfor egentlig konkurrence, men lige så stille blev både han og hans far bidt af det og det blev mere alvorligt.
Oliver har danske forældre, men er både født og - for en stor del af sin barndom - opvokset i Frankrig og det var også der, han kørte go-kart. Først i lokale løb, men løbene blev større og større og i 2017 blev han tilknyttet Kosmic Racing, hvor han kørte et par år inden der blev skiftet over til Formel-biler.
De følgende år blev brugt i de mindre Formel klasser, men - bortset fra en 3. plads i Formula Regional European Championship i 2020 - uden de helt store resultater og i løbet af 2022 blev sigtet rettet ind imod sportsvognsracing. Her var Oliver til gengæld meget mere på den rette hylde, for resultaterne kom hurtigt og i kraft af sin deltagelse på Le Mans blev han også lige pludselig et navn, som man kendte i Danmark.
Antal modeller: 1 Antal byggesæt: 0
|